2008-10-04 True Believer (Danish)

			True Believer En film om og med rockgruppen D-A-D fortalt af gruppens femtemand Torleif Hoppe ”Det er blevet en substantiel film, som jeg er stolt af. Torleif har virkelig fundet sit eget sprog”, udtaler D-A-D's Jesper Binzer om filmen. Det er i grunden mærkeligt, at der ikke tidligere er produceret en film om D-A-D. Gruppen er en af landets ældste og populæreste, og i modsætning til de fleste andre har den et meget stort og trofast publikum, der går på tværs af generationer, og som kommer igen og igen. D-A-D er nemlig leveringsdygtig i spektakulære koncerter og forstår at skabe en god fest, og hvem vil ikke gerne med til en god fest? Som en levende jukebox med et uovertruffent katalog af slidstærke sange svigter gruppen aldrig sine fans og leverer varen hver gang. Forholdet ”band vs. publikum” er i den grad i sync, og derfor er D-A-D i sandhed folkets band. Det er ikke en position, gruppen er kommet sovende til. Tværtimod. Det ser vi tydeligt i Torleif Hoppes dokumentarfilm True Believer, hvor vi følger musikerne fra de tidligste dage i første halvdel af 1980'erne med cowpunk i Disneyland After Dark over de stærkt ombejlede år omkring 1990 til i dag, hvor gruppen barsler med deres tiende album. True Believer er en slags roadmovie med mange bump på vejen og enkelte kollisioner. Parolen synes dog at være ”ind bag rattet igen og videre”, for gruppen går ud af de mange dag-til-dag-kampe som sejrsherrer og overvinder også de forskellige udfordringer. Vi er som tilskuere med på passagersædet og kommer særdeles tæt på begivenhederne, hvad enten det er sejre og konflikter internt, eller succeser og nederlag eksternt. Filmen balancerer fint mellem disse forskellige poler. Fra sjov til alvor og tilbage igen. Vi er med, når Stig Pedersen punkterer i sin bil og skal have den repareret af en krejler af en mekaniker, som – da det går op for ham, at Stig er musiker – straks vil hyre D-A-D til at komme og spille til hans havefest! Men vi er også med i bandrummet på den skæbnesvangre festival i Roskilde i 2000, hvor ni mennesker blev trampet ihjel foran Orange Scene under Pearl Jams koncert. D-A-D skal på dagen efter – på samme scene – og er i knæ: ”Skal vi spille eller ej”, lyder spørgsmålet mellem de fire musikere igen og igen. Gruppen vælger at spille og giver en meget, meget smuk og intens optræden, hvor de også viser de omkomne respekt ved at tænde en fakkel for hver. Torleif Hoppe er med alle steder og konstant med sit kamera på stand-by. Han fanger guddommelige scener fra livet på landevejen, og han er vidne til intense diskussioner om, hvad det vil sige at være medlem af et af landets mest populære bands vs. at få privatfronten til at fungere. Jesper Binzer klarer dén situation i stiv arm ved at tage sønnen med på ”fars arbejde”. Når alt kommer til alt, hedder gruppen jo netop DAD! Med forfatteren Christopher Isherwoods ord fra gennembrudsromanen Goodbye To Berlin (1939) er Torleif Hoppe som et ”kamera med lukkeren åbnet. Det er helt passivt, det ser og bevarer, men det tænker ikke”. True Believer er et sandt portræt af nogle musikere, der vil deres musik, og som efter 25 år stadig er sultne. ”Den adskiller sig fra de musikfilm, jeg har set, ved at være et mere hudløst og ærligt portræt, og så er den nutidig. Der er ingen, der 'fortæller tilbage', fortæller Torleif Hoppe om sin dokumentarfilm om sine venner gennem 25 år; klippet sammen af mere end 500 timers forskellige optagelser på et utal af formater af den unge filmklipper Ida Bregninge. Musikerne i D-A-D har allerede set True Believer, og der er thumbs up fra gruppen. Forsangeren Jesper Binzer mener, at ”det er blevet en substantiel film, som jeg er stolt af. Torleif har virkelig fundet sit eget sprog”, udtaler forsangeren, som også noterede sig en ”ubehagelig jernvilje” hos gruppen, da han så filmen. Som et lille kuriosum kan nævnes, at filmens plakat er skabt i bedste Olsen Banden-stil af instruktøren selv. True Believer har biografpremiere fredag den 10. oktober 2008 i Dagmar og Empire i København samt i Århus/Metropol, Aalborg/Metropol og Odense/Centerbiografen. Nordisk Film September 2008 Yderligere info: Søren Gaden, Gaden PR, tlf. 3017 3185 Instruktørens kommentarer Jeg har kendt D-A-D altid. Jeg har været omkring dem, rejst med dem og arbejdet sammen med dem. Jeg er en del af teamet. De er mine venner. True Believer er MIN historie om D-A-D. Der er selvfølgelig mange måder at fortælle historien om gruppen på, og alle har forventninger til, hvad en D-A-D-film skal indeholde. Jeg fortæller historien med mine øjne, og det er naturligvis en anden end de flestes, da jeg altid har været tæt på medlemmerne. De snakker med mig som en ven og ikke som en journalist, der krydsforhører dem. True Believer er en dokumentarfilm uden konklusion. Et portræt dikteret af de begivenheder, der skete undervejs. Jeg begyndte at filme D-A-D tilbage i slutningen af 1980'erne, og ideen med en dokumentarfilm om gruppen opstod for mere end ti år siden, men arbejdet begyndte først for alvor at blive konkret for halvandet år siden. Siden da har jeg kigget mere end 500 timers optagelser igennem og udvalgt det, som for mig er essensen af D-A-D. Det handler især om medlemmernes indstilling: Hvorfor er det så vigtigt at fortsætte, at blive ved, dag ud og dag ind, år efter år. Indstillingen til det at være i D-A-D er en del af hemmeligheden bag gruppens store succes. Da jeg gik i gang, var det vigtigt for mig at lave en film, der ikke skulle fokusere på de sædvanlige ”bandting” med øvelokale, pladeindspilning, turneer etc, for historien om et band – et hvilket som helst band – er enormt repeterende med den slags. Og dermed kedeligt. Mit succeskriterium var at lave en film, der ikke kun ”henvender” sig til D-A-D-fans, men som vil appellere bredt. True Believer er en episk fortælling i sin blanding af nyt og gammelt. Den er ikke kronologisk, men det er alligevel fascinerende at se de samme mennesker igennem 25 år. Det er en emotionel rejse fremfor en faktuel fortælling. Torleif Hoppe København, 28. september 2008 Foran kameraet: D-A-D: Jesper Binzer (guitar, sang) Jacob Binzer (guitar) Stig Pedersen (bas) Peter Lundholm Jensen (trommer indtil 1999) Laust Sonne (trommer fra 1999) D-A-D hed oprindeligt Disneyland After Dark og blev dannet i København i 1983 af Jesper Binzer (sang, guitar), Stig Pedersen (bas) og Peter Lundholm Jensen (trommer). Kort efter blev Jespers bror, Jacob Binzer (guitar), også medlem af gruppen, som fra start var et hit. Koncerterne var underholdende og havde ofte mere tilfælles med indspilningen af en western end egentlige koncerter. Scenen var fyldt med kaktusser, kohoveder og halm på gulvet, og musikken galopperede derudaf i et afsindigt tempo og fik derfor betegnelsen ”cowpunk”. I løbet af kort tid havde gruppen udgivet ep'en Standing On The Never Never (1985) og lp'erne Call Of The Wild (1986) og Draws A Circle (1987). Succesen voksede udover landets grænser, og i 1989 fik gruppen kontrakt med det amerikanske selskab Warner Bros. Det kom imidlertid Disney-koncernen for øre, at der fandtes et rockband med navnet Disneyland After Dark, og det var ikke god tone. Disney truede med bål og brand og en retssag, og det fik de fire rockdrenge til at ændre navn til D-A-D. Musikken tog samtidig en drejning i retning af mere regulær hård rock, og gruppen fik sit helt store gennembrud med Sleeping My Day Away fra albummet No Fuel Left For The Pilgrims (1989). En række spektakulære koncerter var med til at give D-A-D status som ”folkets band”, Gasolin's sande arvtagere, og siden cementerede gruppen både succesen og positionen med pladerne Riskin' It All (1991), Helpyourselfish (1995) og Simpatico (1997), inden Peter Lundholm Jensen forlod D-A-D i januar 1999 for i stedet at studere til ingeniør. Laust Sonne blev ny trommeslager, inden gruppen indspillede Everything Glows (2000), der blev modtaget som et af gruppens bedste albums af både kritikere og pladekøbere. Efter den mere tilbagelænede Soft Dogs (2002), viste gruppen igen kløer på Scare Yourself (2005), og den 10. november 2008 barsler gruppen med sit tiende, regulære album Monster Philosophy. Udover de nævnte plader findes også opsamlingerne D.A.D Special (1989), Good Clean Family Entertainment You Can Trust (1995) og den dobbelte The Early Years (2000) samt livepladerne Osaka After Dark (1990), som kun udkom i Japan, den dobbelte Psychopatico (1998) og cd/dvd comboen Scare Yourself Alive (2006). Bag kameraet: Torleif Hoppe (instruktør og manuskriptforfattter) Som femte mand i D-A-D har Torleif Hoppe (ofte under navnet Thorleif The Hammer Kid) altid været delvis ansvarlig for gruppens visuelle udtryk. Han har tegnet og skabt mange af gruppens gadgets og pladecovers, han har instrueret og skudt mange af gruppens musikvideoer, og han har rejst i store dele af verden med de populære musikere. Derudover har han arbejdet som fotograf og grafisk designer på forskellige projekter, og han er uddannet som manuskriptforfatter fra Filmskolen i 1994. Som sådan har han arbejdet på forskellige tv-serier, bl.a. Hotellet og Nikolaj og Julie og senest den EMMY-prisbelønnede Forbrydelsen for DRTV. Han arbejder for tiden på en ny runde afsnit af Forbrydelsen, som skal løbe over skærmen i foråret 2009. Ida Bregninge (klipper) Har bl.a. klippet Marie Louise Lefèvres dokumentarfilm Invitation fra Gud (2006), Suvi Andrea Helminens På vej til Paradis (2007) og Martin de Thurahs novellefilm Vi der blev tilbage (2008), mens hun sideløbende har arbejdet med det omfattende D-A-D-materiale. Back